TEMA Achillessenen

Derfor heles skader på achillessenen forskelligt

Ny forskning kæder for første gang optaget af sukker i vævet i en helende achillessene sammen med, hvornår patienten igen kan køre på sin mountainbike eller spille badminton.

– Det nye er, at jeg kan sige, at nogen faktisk er klar efter 3 måneder, og at det for nogen tager måske 9 måneder, siger professor Michael Kjær.

Får du en skade på achillessenen, er det både irriterende og smertefuldt. Den opstår oftest, når du dyrker idræt, og både som motionist og eliteidrætsudøver vil du gerne hurtigst muligt i gang med din idræt igen. Er achillessenen revet over, har du været hjulpet af et behandlingsforløb, hvor du kunne gå i gang med en vis belastning 6 måneder efter operationen, afhængig af helingens forløb.

Men nu viser ny forskning på Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital, at den metaboliske aktivitet i achillessenen stadig er forhøjet hos visse patienter i op til 12 måneder efter operationen. Den høje metaboliske aktivitet betyder dårligere heling og funktionalitet i foden, fremgår det af artiklen om forsøget, der er udført af post doc Pernilla Eliasson og seniorforsker Christian Couppé, m.fl., på instituttet. Metabolisk aktivitet er her et udtryk for stofskifteaktiviteten, vurderet som optag af sukker i vævet.

Totalbillede af processen

Forsøget omfattede i alt 23 personer, der havde fået syet achillessenen, og de blev undersøgt efter 3, 6 og 12 måneder efter operationen, hvor de blev testet med belastning på løbebånd og PET-scanning af achillessenen.

– Når man har en højere metabolisk aktivitet, betyder det, at der foregår reparationsprocesser, og at helingen måske ikke er nået så langt. Man kan ikke sige, at de patienter, der har en højere metabolisk aktivitet, aldrig vil hele fuldstændigt, men det går måske bare langsommere, siger professor Michael Kjær, Institut for Idrætsmedicin.

– Det er et forsøg på at sammenkæde, hvad der sker inde i vævet, med hvad patienten fornemmer, og hvad vi som klinikere kan måle. Og det er første gang, det er sket i behandling af achillessenen.

Faste grænser er ikke for alle

Traditionelt har det været sådan, at 6 måneder efter, at den overrevne achillessene er syet sammen, har folk haft frihed til at gå i gang med let motion og belastning, de kan f.eks. løbe og hoppe. Især de fleste topidrætsfolk vil gerne i gang igen. De seks måneder er valgt, fordi så var man nogenlunde sikker på, at alle over en kam var i god stand.

– Men vores målinger viser, at alle ikke er i god stand på det tidspunkt. Fra en overfladisk betragtning ser det måske godt ud, senen er ikke øm, når man trykker på den, men der sker ting og sager inde i senen, som har betydning for helingens varighed. Mit budskab er, at de faste grænser ikke gælder for alle i det omfang, vi er gået ud fra tidligere, men at folk i højere grad skal behandles individuelt.

Der er også patienter, som klarer sig glimrende kort efter operationen og kan motionere, uden at det gør ondt, og de har en lav metabolisk aktivitet.

Det er et forsøg på at sammenkæde hvad der sker i vævet, med hvad patienten fornemmer, og hvad vi som klinikere kan måle.

Både motionister og professionelle

Motionisterne fylder mest i statistikken, og Michael Kjærs yndlingseksempel på den typiske patient med en overrevet achillessene er en 35-45 årig, let overvægtig badmintonspiller. Skaden opstår typisk, når man mister balancen lidt og pludselig træder bagud og uventet strækker achillessenen. Men David Beckham rev den også over i en fodboldkamp, så det rammer også de toptrænede i yngre alder.

Mere individuelle guidelines

– Vores råd til motionisterne er derfor, at der er variation i helingen, og det er bedst ikke at lave for meget i starten. Derfor bør guidelines også være mere individuelle. Det nye er, at jeg kan sige, at nogen faktisk er klar efter 3 måneder, og at det for nogen måske tager 9 måneder.

– Vi lever i en tid, hvor man gerne – og med god grund – vil have folk hurtigere i gang. Vi vil ikke have dem liggende for længe på sygehusene, og vi vil ikke have dem til at genoptræne for længe. Idrætsfolkene bliver sure, hvis de skal gå rundt i to måneder, når de egentlig er klar. Den tidsgrænse, man indtil nu har brugt, skal nok afløses af en mere individuel vurdering, siger Michael Kjær.

Sy eller ikke sy

På Bispebjerg Hospital bliver overrevne achillessener syet sammen igen. Andre hospitaler lader senen vokse sammen uden operation og undgår dermed et indgreb. Hvad er forskellen for patienten?

– Om man opererer eller ikke opererer gør ikke nogen stor forskel, hvis man ikke skal bruge senen til stor belastning som f.eks. idræt. Men for topidrætsfolk og dem, der virkelig skal ud og være meget aktive i fritiden, er der tegn på mindre risiko for senere overrivning samt lidt bedre springstyrke, hvis man har fået den syet. Det er klart, at når vi opererer, er der lidt større risiko for, at der kommer komplikationer.

– Den almindelige afdeling vil sige, at det er fin-tuning, og at man godt kan lade senen hele uden operation, men vi tør godt sige, at hvis der er specielle idrætskrav, skal senen nok opereres, siger Michael Kjær.

Den typiske patient med en overrevet achillessene er en 35-45 årig, let overvægtig badmintonspiller.

Tilbage til temaforside