TEMA Diabetes og sygdom i hjernen

Når hjernen løber tør for ’brændstof’

Forsøg skal vise, om alternative ’brændstoffer’ til hjernen kan hjælpe diabetespatienter med at huske bedre.

Diabetes og demens er folkesygdomme, som rammer mange tusinde hvert år. Nyere forskning peger på, at der måske er en sammenhæng mellem de to sygdomme. Patienter med diabetes har nemlig dobbelt så stor risiko som andre for at udvikle sygdomme i hjernen som demenssygdomme og Alzheimers, der giver kognitive forstyrrelser i form af hukommelsesbesvær og nedsat koncentration.

Hypotese: Energibalancen i hjernen

Hvorfor det er sådan, ved man ikke præcis endnu, men en hypotese går på, at det kan handle om energibalancen i hjernen. Mennesker med diabetes er nemlig dårligere til at optage sukker fra blodet i kroppens celler – og det gælder også hjernecellerne. Det skyldes såkaldt insulin-resistens, der medfører, at kroppens celler er mindre påvirkelige overfor hormonet insulin. Insulin hjælper cellerne med at optage og omsætte sukker fra blodet. Derfor er forskernes teori, at den højere risiko for at udvikle kognitive forstyrrelser kan hænge sammen med, at hjernen ikke altid får næring nok – i form af sukkerstoffer.

Et aktuelt forskningsprojekt på Endokrinologisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, skal undersøge, om ændringer i den mængde næringsstoffer, hjernen får tilbudt fra blodet, har betydning for patientens kognitive funktion. Projektet er støttet af Alzheimerforeningen.

Saltvand og ketonstoffer

Nicole Jensen er specialestuderende og står for at planlægge og udføre forsøget under vejledning af professor Jørgen Rungby.  Forsøget udføres på i alt 18 patienter med diabetes 2, som i øvrigt er sunde og raske og ikke er i behandling med insulin. Patienterne møder op på afdelingen ad to gange for at gennemgå en række opgaver, som tester deres koncentrationsevne, hukommelse og opmærksomhed.  Den ene dag får de – i tilfældig rækkefølge – tilført saltvand, den anden dag ketonstoffer, som er det eneste næringsstof som vores hjerne kan optage og omsætte – ud over sukkerstoffer. Under hele forsøget bliver deltagernes blodsukkerniveau holdt stabilt.

Mennesker med diabetes har højere risiko for at udvikle kognitive forstyrrelser, og det kan hænge sammen med, at hjernen ikke altid får næring nok – i form af sukkerstoffer

Sin egen kontrolgruppe

-Idéen er, at deltagerne på denne måde kommer til at fungere som deres egen ’kontrolgruppe’. Vi undersøger, om den samme person løser den kognitive test bedre den dag, deres hjerne får næring i form af ketonstoffer end den dag, hvor patienten får placebo i form af saltvand. Hvis der viser sig en forskel, kan det være tegn på, at det er muligt at forbedre hjernens funktion ved at tilføre næringsstoffer, fortæller Nicole Jensen.

Hun fortæller, at grunden til, at man anvender ketonstoffer i forsøget er, at det er næringsstoffer, som kroppen selv producerer ved at omdanne fedt. Mennesker med diabetes omsætter disse næringsstoffer lige så godt som andre mennesker – her har insulinresistens altså ikke betydning.

Nye lægemidler på sigt

Den viden, forsøget giver, kan forhåbentligt på sigt bruges til at udvikle lægemidler, der øger mængden af keton i kroppen – og dermed både kan behandle diabetes og modvirke kognitive forstyrrelser. Nicole Jensen peger dog på et enkelt forbehold ift. det aktuelle forsøg:

– Her er der tale om et såkaldt ’akutstudie’, hvor vi undersøger den umiddelbare effekt af at tilføre ketonstoffer til hjernen. Studiet kan ikke vise, hvilke virkninger det kan have på længere sigt. Der skal andre typer af forsøg til, slutter Nicole Jensen.

På sigt kan vores viden bruges til at udvikle lægemidler, der øger mængden af keton i kroppen – og dermed både kan behandle diabetes og modvirke kognitive forstyrrelser

Tilbage til temaforside