Artikel

Hvad er udfordringerne med medicin til børn?

Medicin til børn været et forsømt området i det danske sundhedsvæsen i mange år.

Fra venstre: Sissel Sundell Haslund-Krog, Helle Holst og Christina Gade.

Overlæge Helle Holst har medicin til børn som sin særlige ekspertise. Hun peger på, at området har været forsømt i det danske sundhedsvæsen i mange år – og at vi derfor hænger alvorligt efter nogle af de lande, vi normalt sammenligner os med.

Danmark er bagud

De øvrige nordiske lande har både en lægemiddelkomité med fokus på medicin til børn og særlige nationale centre, der forsker i lægemidlers virkning på børn og formidler viden til lægerne på sygehusene. I Danmark har vi endnu ingen af delene, men en komité for børnelægemidler er på vej i Region Hovedstaden.

Behov for medicin godkendt til børn

Ifølge overlægen kan man ikke betragte børn som små voksne, når det gælder medicin.  Deres organer skal modnes, før de kan nedbryde en række lægemidler, og deres kropsammensætning er helt anderledes end voksnes. Derfor er der et stort behov for at få medicin godkendt til børn. I dag er det sådan, at kun 30 % af de lægemidler, der markedsføres i EU, er godkendt til børn. For spædbørn er andelen helt nede på 10 %.

I 2006 kom de såkaldte PIP (Pediatric Investment Plan) regler i EU, som kræver, at medicinalvirksomheder skal teste deres produkter på børn, før de bliver markedsført til børn. Men ifølge Helle Holst er det stadig forskning i voksnes behov, der driver industrien, så det må ikke være en sovepude. Kun ca. halvdelen af de ’gamle lægemidler’, som er udviklet før 2006, er testet på børn. Derfor er der ifølge overlægen særligt behov for mere viden om de gamle lægemidler, der stadig i stor stil anvendes til børn.

Kun 30 % af de lægemidler, der markedsføres i EU, er godkendt til børn. For spædbørn er andelen helt nede på 10 %.

Udfordring at vurdere dosis

Når så mange lægemidler ikke er testet på børn, er det en udfordring for lægerne at vurdere, hvad der er den rette dosis. Ifølge overlægen har vi i dag en stor empirisk viden, men ikke mange systematiserede kliniske lægemiddelforsøg. En særlig udfordring er også, at små børn kan have vanskeligt ved at sluge piller hele og derfor er det almindeligt at knuse piller for at få dem til at glide ned. Men hvis pillen knuses eller omdannes til flydende medicin ud fra tabletter, kan det have betydning for, hvor meget der optages i kroppen.

Alkohol og bivirkninger

Et andet problem er, at tilsætningsstoffer i lægemidler kan udgøre en større risiko, når medicinen bruges til små børn. En række af de ’gamle’ lægemidler indeholder tilsætningsstoffer som etanol og propylenglycol, som langt overstiger de grænser man i dag har foreslået i EU.  Et eksempel er medicin til for tidligt fødte børn på neonatalafdelinger. Helle Holst og hendes kolleger har i en undersøgelse vist, at de lægemidler, der bruges til for tidligt fødte børn, indeholder alkohol, som kan være skadeligt for dem.

Endelig er det et stort problem, at der stort set ikke indberettes bivirkninger, når medicin gives til børn. Børn har nemlig risiko for en række bivirkninger, som vi ikke ser hos voksne, fordi de vokser. Som eksempel nævner Helle Holst tabletkure over længere tid med steroider, som kan hæmme væksten hos børn. Ifølge overlægen er der brug for at lave studier, som følger børn over lang tid og studerer de bivirkninger, medicinen kan have. Her er det en særlig udfordring, at det – særligt hvad angår mindre børn – kan være vanskeligt at fastslå eventuelle bivirkninger.

Tilsætningsstoffer i lægemidler kan udgøre en større risiko, når medicinen bruges til små børn

Tilbage til temaforside