TEMA Palliativ behandling

Lindrende behandling af alvorligt syge er ulige fordelt

Yngre og ressourcestærke borgere kommer foran i køen til hospice og lindrende behandling.

Samtale mellem patient og sygeplejerske på Palliativ Medicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital.

Ulighed i sundhed spiller ind lige til det sidste – og altså også i forhold til den lindrende behandling, forskellige grupper i befolkningen har adgang til i livets sidste fase. Hvis du er akademiker med en høj indkomst, har du dobbelt så stor chance for at få mulighed for at ende dine dage på fx et hospice, som hvis du er ufaglært med en lav indkomst. Det viser et forskningsprojekt fra Bispebjerg Hospital, som Mathilde Adsersen, postdoc ved Palliativ Medicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital, har gennemført som en del af en ph.d.-afhandling, marts 2018.

Hvis du har en livstruende sygdom, har du mulighed for at blive henvist af en læge til såkaldt specialiseret palliativ (lindrende) behandling. Behandling, som varetages af personale på hospicer og udgående palliative teams fra hospitalerne, der er specialiserede i at sikre den bedst mulige livskvalitet for alvorligt syge patienter ved at behandle både fysiske, psykiske, sociale og åndelige problemer.

Hvem modtager palliativ behandling?

Formålet med Mathilde Adsersens forskningsprojekt var at få viden om, hvilke kræftpatienter, der får adgang til specialiseret palliativ indsats i forhold til alder, køn, sociale faktorer og kræfttyper:

-Palliativ behandling er et område, hvor ressourcerne ikke matcher efterspørgslen. Faktisk er den danske kapacitet kun ca. halvt så stor på dette område, som man anbefaler internationalt. Derfor fandt vi det interessant at undersøge, hvem det er, der i praksis får adgang til denne behandling – og om nogen grupper har nemmere ved at komme til end andre, fortæller hun.

Ressourcerne ikke matcher efterspørgslen, når det gælder palliativ behandling

Registerforskning

I praksis gives specialiseret palliativ behandling primært til kræftpatienter, så Mathilde Adsersens undersøgelse fokuserede udelukkende på denne gruppe. Undersøgelsen omfattede alle de danskere, der døde af kræft i perioden 2010-12 (ca. 40.000) og foregik ved at samkøre data fra en række registre, nemlig Dødsårsagsregistret, Cancerregistret og Dansk Palliativ Database og derefter krydse dem med oplysninger fra Danmarks Statistik om patienternes indtægt, uddannelse m.v.

Yngre og ressourcestærke står først i køen

Ifølge forskeren viser undersøgelsen, at 37 % af kræftpatienterne fik lindrende behandling i 2010-12. Men den lige adgang til palliativ behandling findes kun i teorien – for i praksis kommer ressourcestærke og yngre patienter først i køen. Yngre kræftpatienter har således over dobbelt så stor chance for at modtage lindrende behandling som ældre over 80 år.

-Vi har ikke undersøgt, hvorfor det er sådan – men en hypotese kunne være, at sundhedspersonalet er mere tilbøjeligt til at tilbyde lindrende behandling til yngre kræftpatienter ud fra et ønske om dog at have gjort alt i en ofte svær og meningsløs situation, siger forskeren.

Undersøgelsen kommer ikke med skudsikre forklaringer på årsagerne til den ulige adgang, når det gælder indkomst og uddannelse, men Mathilde Adsersen har nogle bud:

-Man kan formode, at det handler om ressourcer til at kommunikere og skaffe sig viden om, hvilke muligheder, der findes. Og måske også om netværk og kendskab til systemerne, fastslår hun.

Mathilde Adsersen har to bud på, hvad der kan gøres for at komme uligheden til livs: Der er brug for at øge den samlede kapacitet for palliativ behandling. Og så skal de sundhedsprofessionelle (læger og sygeplejersker) huske at være særligt opmærksomme på at få informeret ’ressourcesvage’ patienter om relevante tilbud og muligheder.

 

Postdoc Mathilde Adsersen på talerstolen ved 15th World Congress of the European Association for Palliative Care i Madrid.

Yngre kræftpatienter har over dobbelt så stor chance for at modtage lindrende behandling som ældre over 80 år

Tilbage til temaforside