Portræt

Man kommer til at tænke over, hvorfor vi gør, som vi gør

Laurits Frøssings forskning skal gøre det nemmere og hurtigere at typebestemme patienters astma.

Laurits Frøssing lægger stor vægt på at arbejde med forskning, der kan bruges i praksis i det daglige arbejde.

Efter at have arbejdet med lungemedicin de første år som ny-uddannet læge, valgte Laurits Frøssing at kaste sig over et ph.d.-projekt, der går under navnet SIGNATURE. Projektet har som mål at udvikle en ny måde at undersøge patienters spytprøver på, som kan gøre det hurtigere og nemmere for lægerne at vurdere, hvilken undertype af astma, patienten lider af – og dermed hvilken behandling, der vil være mest gavnlig. Det handler især om de nye former for biologisk medicin, som i højere grad kan målrettes den enkelte patient.

Forskning, der kan omsættes

Laurits Frøssing lægger stor vægt på at arbejde med forskning, der kan bruges i praksis i det daglige arbejde. I ambulatoriet oplevede han, at en ud af 5-10 patienter ikke havde glæde af den standardbehandling mod astma, som tilbydes i dag. Derfor mener han det er vigtigt at få et værktøj der kan give indblik i, præcis hvilke mekanismer, der er på spil hos den enkelte astmapatient og dermed kunne tilbyde den enkelte patient en mere individualiseret og virksom behandling.

– Jeg er meget inspireret af det daglige arbejde i ambulatoriet. I mødet med patienterne bliver man jo eksponeret for en række forskellige problemstillinger og kommer til at tænke over, hvorfor vi gør som vi gør – og om det ikke kan gøres smartere, fortæller Laurits Frøssing.

Jeg er meget inspireret af det daglige arbejde i ambulatoriet og mødet med patienterne

Smartere spytprøver

En af de ting, han tror på kan gøres smartere og hurtigere i det daglige arbejde i ambulatoriet, er undertypebestemmelse af patienternes astma. I dag anvendes en celletælling fra en spytprøve fra patienten, som skal undersøges i laboratoriet med det samme. Udbredelsen af undersøgelsen, som det tager en laborant 2-3 timer at udføre, er meget begrænset da den er omstændelig og tidskrævende, og den er derfor kun indført i den daglige rutine få steder i verden.

Det vil Laurits Frøssing gerne være med til at lave om på ved at udvikle en ny metode. Konkret samarbejder han i ph.d.-projektet med en australsk forskergruppe, der har udviklet en særlig metode til at undertypebestemme astma hos de patienter, der kommer ind. Det drejer sig om den såkaldte 6 Gen Signatur, der beror på PCR-teknik og nemt kan automatiseres og benyttes til mange patienter i et travlt ambulatorium.

Ifølge Laurits Frøssing kan den nye australske metode hurtigt vise, hvilke signalveje, der er aktive hos de enkelte astmapatienter og dermed hvilke af de nye biologiske lægemidler, som sandsynligvis vil være virksomme hos netop denne patient.

-Det er en spændende mulighed at komme ud i verden og møde folk, der ved ting, vi ikke selv ved – og at bringe de værktøjer med hjem. Hvis det lykkes at implementere den nye metode i dagligdagen, giver vi dem, der sidder med patienterne et nyt værktøj til at finde den rette type medicin til hver enkelt patient, slutter Laurits Frøssing.

Når han har afsluttet sit ph.d.-projekt vil han tilbage i det kliniske arbejde med patienterne – og gerne fortsætte med at bruge en dag om ugen på forskning, som kan bidrage til at forbedre den kliniske praksis.

Hvis det lykkes at implementere den nye metode i dagligdagen, giver vi dem, der sidder med patienterne, et nyt værktøj til at finde den rette type medicin til hver enkelt patient

Tilbage til temaforside