Portræt

Senerne holder stadig på hemmeligheder

Vi skal blive ved med at forske i senernes funktioner, mener Peter Magnusson, professor i fysio- og ergoterapi.

Peter Magnusson fokuserer på strukturen og funktionen i de menneskelige sener, som de relaterer til belastning, fysisk aktivitet, inaktivitet og aldring.

Det grundlæggende i al forskning er at stille spørgsmålene: hvorfor og hvordan? Det er også det, der motiverer Peter Magnusson, seniorforsker ved Fysio- og Ergoterapien og Institut for Idrætsmedicin, når han forsker i vores sener og muskler og i bedre metoder til at genoptræne os, når vi er kommet til skade.

– Det er vigtigt at tænke over. Jeg kan godt lide at stille spørgsmål, analysere og så besvare dem. At designe et studie, der stiller de centrale spørgsmål, og finde frem til svarene.

Peter Magnusson er uddannet i fysioterapi i USA og er i dag professor i fysio- og ergoterapi. Ud over sin stilling på Bispebjerg er han også tilknyttet Københavns Universitet, og begge steder var han en banebryder. Han er den første fysioterapeut nogensinde, der fik et professorat.

Senernes funktion og reaktion

Men hvorfor blev det forskning og ikke patientkontakt, der tiltrak ham?

– Jeg arbejdede klinisk i 7 år, men blev allerede som studerende interesseret i og begejstret af at arbejde med at finde svar på ubesvarede problemstillinger.

Der er forsket meget i, hvordan musklerne fungerer, men ikke så meget i hvordan senerne fungerer. Hvordan de reagerer på overbelastning, og hvordan de bedst kan genoptrænes igen. Det har Peter Magnusson gjort til sit område.

Et specifikt forskningsområde drejer sig om at få indsigt i strukturen og funktionen i de menneskelige sener, som de relaterer til belastning, fysisk aktivitet, inaktivitet og aldring. Også om seners respons ved forskellige former for behandling og genoptræning.

Førende på verdensplan

– Det er et relativt nyt felt. Set i historisk perspektiv har det været meget svært at kurere en sene. For 20-30 år siden mente man, at achillessenen ikke kunne respondere, den var der bare. Man behandlede den ikke. Men der har vi gjort utroligt store fremskridt inden for behandling og klinisk forskning.

Peter Magnusson har gennem sin forskning været medvirkende til, at Fysio- og Ergoterapien og Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg har opnået det professionelle niveau og den status, de har:

– Nu er jeg normalt ikke en person, der praler, men Institut for Idrætsmedicin er et af de førende på sit område, der er kun et par andre i verden på samme niveau. Det har vi blandt andet opnået via det samarbejde på tværs af faggrupper, som er en af vores styrker her på instituttet. Alle faggrupper indgår på samme niveau. Det ser man heller ikke så mange andre steder i verden.

Det er et relativt nyt felt. Set i historisk perspektiv har det været meget svært at kurere en sene

Flere spørgsmål at besvare

Men der er ikke grund til at hvile på laurbærrene. For seniorforskeren Peter Magnusson er der mange flere spørgsmål at besvare.

– Vi ved i dag, at det er fortsat belastning frem for hvile, der er godt for senen. Men vi savner stadig viden om, hvor stor belastningen skal være, og hvor lange pauser man bør holde til næsten gang, man belaster senen; skal det være én dag eller mere. Vi kender heller ikke den præcise skadesmekanisme, og dette er et must, hvis vil kunne sige noget om forebyggende træning.

– Hvad angår overrivninger af achillessenen ved vi nu, at det kan tage mindst 12 måneder, og måske mere, inden senen responderer normalt på belastning ved genoptræning. I fremtiden håber vi at få mere at vide om, hvordan vi bedst rehabiliterer denne skade, så vi undgår komplikationer, som f.eks. at senen bliver lidt for lang.

Vi ved i dag, at det er fortsat belastning frem for hvile, der er godt for senen. Men vi savner stadig viden om, hvor stor belastningen skal være.

Tilbage til temaforside