TEMA Astma og fysisk aktivitet
Morten Hostrup, post.doc. i Lungemedicinsk Forskningsenhed, forsker i sammenhængen mellem astmamedicin og sportspræstationer.

Astmamedicin kan bruges som doping

Ny forskning viser, hvordan astmamedicin kan virke præstationsfremmende i elitesport. Det kan få betydning for dopingreglerne.

Selvom man umiddelbart skulle tro at astma forringer præstationsevnen, viser tal fra de Olympiske lege (OL) at Olympiske atleter med astma vinder relativt flere medaljer end ikke-astmatikere. Dette fænomen gør sig gældende både til sommer og vinter OL.

På dopinglisten

Hvad mon forklaringen kan være? Træner de atleter, der har astma bare mere eller bedre? En forklaring er, at astmamedicin kan virke præstationsfremmende. Derfor står mange typer af astmamedicin også på det internationale anti-doping agenturs, WADAs, liste over forbudte stoffer.

Morten Hostrup, post.doc. i Lungemedicinsk Forskningsenhed, forsker i sammenhængen mellem astmamedicin og sportspræstationer. Han fortæller, at WADA inden for de seneste år har lempet restriktionerne for astmamedicin på dopinglisten. Mens det tidligere forholdt sig sådan, at atleter skulle bevise at de havde astma, er visse typer af astmamedicin nu tilladt uden lægelig dokumentation. Derimod er der blevet fastsat grænseværdier for, hvor meget astmamedicin atleterne må tage i døgnet. Som konsekvens af lempelserne er der en tendens til, at flere og flere elitesportsfolk anvender astmamedicin.

Astmamedicinen virker lidt lige som adrenalin. Den binder sig til såkaldte adreno-receptorer i musklerne overalt i kroppen og fremkalder en ’fight-or-flight’ reaktion lige som adrenalin.

Påvirker musklerne

Morten Hostrup forsker særligt i, hvordan astmamedicinen påvirker hele kroppen – og hvad den præstationsfremmende virkning består i. Sammen med sine kolleger fra Lungemedicinsk Forskningsenhed har han ved hjælp af muskelbiopsier undersøgt, hvordan astmamedicinen virker på kroppens muskler. Undersøgelserne viser at den præstationsfremmende virkning ikke finder sted i lungerne. Derimod påvirker medicinen alle kroppens muskler til at være ’på’, så de reagerer hurtigere end ellers.

– Astmamedicinen virker lidt lige som adrenalin. Den binder sig til såkaldte adreno-receptorer i musklerne overalt i kroppen og fremkalder en ’fight-or-flight’ reaktion lige som adrenalin. Dvs. at den gør musklerne hurtigere til at reagere. Men hvor adrenalinens virkning hurtigt fortager sig, virker astmamedicinen i flere timer, fortæller Morten Hostrup.

Påvirker doping-regler

Det er altså ikke på udholdenhed, men på kraft og hurtighed, medicinen virker positivt. Og det er da også udøvere af sportsgrene som sprint, hækkeløb, svømning og cykling på korte distancer, der har størst glæde af virkningen.

Morten Hostrup har også gennem sin forskning vist, at hos sportsfolk, der tager astmamedicin over en længere periode (4 uger) vokser muskelvævet, dvs. at medicinen kan virke anabolt (muskelopbyggende).

Han arbejder løbende sammen med antidoping agenturet, WADA, og håber på, at de nye forskningsresultater på sigt vil smitte af på anti-doping reglerne.

Tilbage til temaforside