Portræt

Tre unge forskere

Mød Louise Tønnesen, Emil Walsted og Morten Hostrup fra Lungemedicinsk Forskningsenhed på Bispebjerg Hospital.

Louise Tønnesen: Det bedste er at komme tæt på patienterne

Som en del af sin forskning lader Louise Tønnesen astmapatienter gennemgå hård fysisk interval træning for at finde ud af, om de oplever færre astma-symptomer, når de er i bedre fysisk form. På længere sigt håber hun, at forskningen kan skaffe evidens for, hvordan motion kan forbedre astma-symptomer. En viden, der måske vil kunne bruges til at udvikle programmer for rehabilitering af astma-patienter lige som det findes inden for fx KOL og diabetes.

Det, der især driver Louise er muligheden for at udfordre de gængse forestillinger om fysisk træning hos astmapatienter

– Det er rigtig sjovt at udfordre det, man kunne kalde et paradigme: At utrænede astmapatienter ikke må presses for hårdt. Det kommer jeg til at modbevise i min forskning, siger hun.

Og så har hun lært en masse ved at få mulighed for at tale med mange astma patienter om deres sygdom og hverdagsliv. Hun har fået meget større indsigt og oplever, at hun er kommet tættere på:

– I forskningsprojektet indgår, at vi skal stille patienterne nogle ret banale spørgsmål, fx om hvordan de tager deres medicin. Der er det gået op for mig, at patienterne kan have mange gode grunde til fx ikke at tage deres medicin. Ligesom de symptomer, der er mest generende for patienterne, ikke altid svarer overens med det, jeg tror som læge, slutter Louise Tønnesen. Hun er overbevist om, at det store kendskab til patienternes verden vil gøre hende til en bedre læge.

At utrænede astmapatienter ikke må presses for hårdt. Det kommer jeg til at modbevise i min forskning

Louise Tønnesen

Emil Walsted: Spændende at afdække et uudforsket område

Emil Walsteds forskning kan betyde, at patienter med åndenød, der ikke har glæde af astmamedicin, kan finde ud af, hvad de fejler. Han forsker i sygdommen EILO, der dækker over to forskellige former for tillukning af struben under fysisk anstrengelse, som fører til åndenød. Ved hjælp af en særlig undersøgelse af struben, der udføres mens patienten er fysisk aktiv, kan han fastslå, om åndenøden skyldes tillukning af struben.

Det er vigtig forskning, fordi det på sigt kan betyde, at det bliver nemmere for lægerne at vurdere, om åndenød skyldes astma eller andre forhold – og at give den rette behandling.  Hvis der er tale om et problem i struben, kan behandling fx bestå i træning af stemmebåndene og særlige vejrtrækningsteknikker.

– Nogle patienter får større og større doser astmamedicin, fordi deres åndenød ikke går væk. Hvis det skyldes EILO, er astma-medicin ikke den rette behandling, siger han.

Emil Walsted er drevet af at bidrage til et felt, der stort set er uudforsket:

– Det motiverer mig at undersøge noget, der potentielt har betydning for mange mennesker. I mange år har man slet ikke været klar over, at der var en problematik. I dag anslår man, at 5-7 % af befolkningen lider af lukket strube i en eller anden grad. Og blandt en stor gruppe atleter, som vi undersøgte, fandt vi tilstanden hos mere end en tredjedel slutter han.

Det bliver nemmere for lægerne at vurdere, om åndenød skyldes astma eller andre forhold

Emil Walsted

Morten Hostrup: Gør en forskel for anti-doping reglerne

Morten Hostrup forsker i, hvordan kroppen reagerer på astmamedicin og hvordan medicinen potentielt kan forbedre præstationsevnen hos atleter. Han har gennem sin forskning afdækket fysiologien bag astmamedicinens virkninger ved at undersøge muskelvæv og kortlægge medicinens virkning helt ned på receptor-niveau.

-Selvom  astmamedicin har været brugt i årtier, ved vi ikke ret meget om medicinens virkninger  på muskelvæv. Der er masser af studier på dyr, men ift. mennesker mangler der forskning. Det er dette hul, vi forsøger at fylde hvad angår præstationsevne, siger Morten Hostrup.

Det, der særligt engagerer ham i denne type af forskning er, at det har en praktisk betydning i forhold til anti-doping arbejdet.

– Sport fylder meget for mange mennesker og derfor også for samfundet. Antidoping arbejdet er en vigtig brik i at sikre en fair sport, og jeg er glad for, at jeg kan bidrage til det, slutter Morten Hostrup.

Selvom astmamedicin har været brugt i årtier, ved vi ikke ret meget om medicinens virkninger på muskelvæv

Morten Hostrup

Tilbage til temaforside