Portræt
Bente Pakkenberg ved mikroskopet i Forskningslaboratoriet for Stereologi og Neurovidenskab, som hun er leder af.

Vores hjerneceller er utroligt sejlivede!

Professor Bente Pakkenberg er specialist i en særlig videnskabelig disciplin – neurostereologi. Den kan bruges i forståelsen af mange neurologiske sygdomme.

Bente Pakkenberg, leder af Forskningslaboratoriet for Stereologi og Neurovidenskab ved Bispebjerg Hospital, er netop blevet udnævnt til professor i neurologi med særlig fokus på neurostereologi ved Københavns Universitet. Hun undersøger hjerner fra afdøde med stereologi, som er læren om, hvordan man med et sæt af matematisk-statistiske metoder kan bestemme tredimensionelle egenskaber i en struktur. Metoden kan bruges inden for alle forskningsområder, hvor man ønsker at opnå kvantitative resultater fra strukturer. Det kan for eksempel være at bestemme sammensætningen af cement, sand og sten i en betonbro for at finde ud af, hvorfor den er faldet sammen eller måle udbredelsen af skovdød i canadiske skove for at måle miljøskader. Metoderne er basalt set de samme.

Håb om helbredelse

Bente Pakkenbergs mangeårige arbejde med stereologi har, med få undtagelser, ledt hende til den konklusion, at vores hjerneceller først og fremmest er utroligt sejlivede. Vi har mellem 15 og 30 milliarder af dem, når vi bliver født – det varierer meget fra person til person. Og mange neurologiske sygdomme skyldes ikke, som man ellers har troet, at hjerneceller går tabt, men at de holder op med at fungere. Det gælder fx for en sygdom som Alzheimers demens. I hjernebarken, det yderste lag af hjernen som blandt andet styrer vores intellektuelle færdigheder, findes der mange svære patologiske forandringer, men forskerne har fundet frem til at hjernecellerne mod forventning ikke er gået til grunde. Det giver håb om, at man i fremtiden kan få hjernecellerne til at fungere igen. Bente Pakkenberg har også undersøgt hjerner fra kroniske alkoholikere og kunne konstatere, at de ikke havde mistet hjerneceller.

-Det var et opmuntrende resultat, for det betyder, at de ødelagte hjerneceller kan komme til at fungere igen, og det aldrig er for sent at stoppe et misbrug – hjernen kan komme sig, fortæller professoren.

De ødelagte hjerneceller hos kroniske alkoholikere kan komme til at fungere igen, så det er aldrig for sent at stoppe et misbrug

Oplagt til hjerneforskning

Da Bente Pakkenberg i sin tid blev introduceret til stereologi, kunne hun med det samme se, at metoden var oplagt at bruge inden for neurologien. Ved stereologi udtager man stikprøver fra for eksempel hjernebarken ved hjælp af matematiske metoder, der betyder at stikprøven kan sige noget om hele populationen med den ønskede præcision:

-Det virker oplagt at anvende stereologi indenfor hjerneforskning, hvor antallet af hjerneceller både er af interesse og er meget stort, siger Bente Pakkenberg.

I de senere år har Bente Pakkenberg været optaget af blandt andet Parkinson´s Sygdom og Multipel System Atrofi (MSA), hvor man ved begge sygdomme finder tab af hjerneceller i bestemte områder af hjernen.

Meget til gode

– Selv om man er kommet langt i forskning og behandling af Parkinson´s Sygdom, er der meget vi endnu ikke ved. Det er planen med det nye professorat, at vi i de næste år vil kombinere neurostereologi med molekylærbiologi. Molekylærbiologi kan blandt andet bruges til at påvise processer, der viser hvordan cellen aflæser sine gener, og hvilke proteiner der bliver dannet for lidt eller for meget af, siger Bente Pakkenberg.

– Det er tidskrævende at arbejde med stereologi, og det kræver særligt udstyr og indsigt i grene af statistik og matematik, som kan forekomme komplicerede. Til gengæld giver det nogle meget præcise resultater, som kan give os ny og nyttig viden om hjernen, understreger professoren.

Forskerne har endnu til gode at finde ud af, om antallet af hjerneceller har betydning for hjernens funktion, og om antallet for eksempel er relateret til intelligens, ”Det må fremtidige studier vise”, slutter Bente Pakkenberg.

Stereologi er tidskrævende og kræver særligt udstyr og indsigt, men til gengæld giver det nogle meget præcise resultater, som kan give os ny og nyttig viden om hjernen

Tilbage til temaforside