Tal og fakta

Fakta og tal om hudkræft og sol

Forstadie til hudkræft skyldes solskader i huden, og antallet af danskere med forstadier til hudkræft er stigende.

Hvad er det: Forstadie til hudkræft (aktiniske keratoser) skyldes solskader i huden. Derfor får man det oftest i ansigtet, på ørerne, på oversiden af arme og håndrygge. De aktiniske keratoser ligner små røde, let skællende områder i huden. Ved let berøring føles huden let ru.

Forstadier til hudkræft og hudkræft: Aktiniske keratoser er forstadier til den hudkræfttype som kaldes spinocellulær hudkræft. Hos personer med mange aktiniske keratoser kan 6-10 % af disse udvikle sig til spinocellulær hudkræft inden for 10 år. Spinocellulær hudkræft er relativ ufarlig, men kan udvikle sig hvis ikke det behandles i tide.

Hvor mange har det? Ca. 15.000 danskere rammes af hudkræft hvert år. Vi ved ikke, hvor mange danskere, der har forstadier til hudkræft, men vi ved, at det er stigende med alderen.

Bispebjerg Hospital har ca. 10.000 konsultationer med patienter med forstadier til hudkræft eller hudkræft om året, og der gennemføres ca. 1700 fotodynamiske behandlinger hvert år. I hele Danmark gennemføres hvert år ca. 36.000 behandlinger for hudkræft.

Hvem får det?: Personer der har fået meget sol kan få sygdommen i en tidlig alder, men som regel rammer det personer over 50 år. Antallet af danskere med forstadier til hudkræft er stigende. Det kan både skyldes at flere søger læge, når de opdager forandringer i huden – og at danskerne dyrker mere sol.

Hvorfor skal forstadier til hudkræft behandles? Aktiniske keratoser er forstadier til den type af hudkræft, som kaldes spinocellulær hudkræft. Hos personer med mange aktiniske keratoser kan 6-10 % udvikle sig til spinocellulær hudkræft inden for 10 år. Spinocellulær hudkræft er relativ ufarlig, men kan udvikle sig hvis ikke det behandles i tide. Meget få dør af hudkræft.

Tilbage til temaforside