Tal og fakta
januar, 2015
Fakta og tal om kvinder og hjertesygdomme
Fakta om småkarsygdom (mikrovaskulær angina):
Hjertekrampe er smerter eller ubehag i brystkassen, som skyldes, at hjertemusklen ikke får blod nok. Der opstår iltmangel i hjertemusklen, hvilket udløser smerterne fra hjertet.
Brystsmerter hos patienter, hvor man ikke kan måle en forsnævring i kranspulsårerne, kan muligvis skyldes forsnævringer i de små blodårer i hjertet.
Det kaldes mikrovaskulær angina på fagsprog, hvilket betyder hjertekrampe, der stammer fra de små (mikro) kar. På dansk kaldes det småkarssygdom.
- Hvert år får ca. 8.000 kvinder med smerter i brystet foretaget en undersøgelse af deres kranspulsårer. To tredjedele af dem har ikke forsnævringer i kranspulsårerne.
- 16.000 mænd får undersøgt deres kranspulsårer. Ca. en tredjedel af dem har ikke forsnævringer i de store blodårer.
- 40.000 kvinder lever med smerter i brystet. De har fem gange så stor risiko for at ende på førtidspension og er mere udsat for angst og depression.
Forskningsprojektet iPower*
*) imProve diagnOsis and treatment of Women with angina pEctoris and micRovessel Disease
- 2000 danske kvinder med smerter i brystet undersøges for småkarssygdom
- Formålet er at udvikle bedre undersøgelser af småkarssygdom og at undersøge, hvordan småkarssygdom påvirker kvindernes prognose på længere sigt
- Gennemføres en særlig ultralydsundersøgelse af blodgennemstrømningen i hjertets små kar
- Forskningsprojektet er et samarbejde mellem Bispebjerg Hospital, Rigshospitalet, Hvidovre Hospital og Odense Universitetshospital. Professor, overlæge, Eva Prescott står i spidsen for projektet
- En del af projektet udføres i samarbejde med Robert Bosch Krankenhaus i Stuttgart, som gennemfører undersøgelser, der ikke findes i Danmark
- Læs mere på ipowerhjerter.dk
Kvinder med småkarssygdom:
Den typiske patient:
- Er ca. 60 år
- Lettere overvægtig (BMI 27), især med fedt på maven.
- En del har forhøjet blodtryk
- Nogle er rygere, mange er ex-rygere