Portræt
Kim Dalhoff har fokus på klinisk toksiologi og var med til at oprette Giftlinjen

Giftens vej ind i og ud af kroppen

For Kim Dalhoff er afgiftningssystemer spændende – både i forskningen og i klinikken hos patienterne.

– Hvorfor er klinisk farmakologi og toksikologi spændende? Det er nok qua min interesse for leveren og leversygdomme, for leveren er et spændende organ, der omsætter og afgifter fx lægemidler i kroppen. Den er ligesom nyrerne en ”afgiftningsmaskine”. Da jeg skrev disputats, handlede det om afgiftningssystemer i leveren. Kombinationen af at være klinisk farmakolog, som har med lægemidler at gøre, og så hepatolog, altså leverspecialist, er en god og interessant kombination.

Kim Dalhoff har 17 års klinisk erfaring bl.a. som speciallæge i medicinske leversygdomme og efterfølgende 16 års paraklinisk erfaring inden for den kliniske farmakologi. Han er overlæge, dr.med. på Klinisk Farmakologisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og professor på Københavns Universitet. Afdelingen er resultatet af en fusion i 2008 af tre mindre klinisk farmakologiske afdelinger på Rigshospitalet, Gentofte Hospital og Bispebjerg Hospital.

Undervisning på universitetet

Kim har været lektor i klinisk farmakologi på Københavns Universitet, siden han blev overlæge i 1999, og blev i 2013 udnævnt til professor inden for samme område, dog med fokus på klinisk toksikologi. Her skal han undervise sideløbende med sit arbejde på Bispebjerg Hospital.

– Jeg holder meget af at undervise om forgiftninger, både for de studerende på universitetet og for yngre kolleger på videreuddannelse. Det er sjovt at bibringe dem ny viden og at høre deres interesse for området. Jeg prøver også at rekruttere dem, så de skriver deres kandidatspeciale hos mig, og når de får deres turnus, kommer de ofte tilbage hertil.

Kombinationen af at være klinisk farmakolog, som har med lægemidler at gøre, og så hepatolog, altså leverspecialist, er en god og interessant kombination

Ti år med Giftlinjen

Kim var overlæge på Rigshospitalet, da han i 2006 blev ansat som overlæge på Bispebjerg med henblik på at være med til at oprette Giftlinjen, der er et samarbejde mellem tre afdelinger – Klinisk Farmakologisk, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling og Anæstesiafdelingen.

– Det sker ikke hver dag, at man i sundhedssystemet får lov til at starte en ny afdeling, og det har været fantastisk i de ti år, vi har været i gang. Giftlinjen rådgiver ikke kun læger og borgere i Danmark om forgiftninger, men også Færøerne og Grønland. Når man taler om forgiftninger i Grønland, er der helt anderledes udfordringer med f.eks. at få lægemidler frem til en fjern bygd eller at flytte en patient til det nærmest liggende hospital, men det har været utroligt spændende.

Vil forbedre rådgivningen

– Jeg vil gerne fokusere på, hvad vi kan gøre for at forbedre rådgivningen i Giftlinjen. Hvad skete der med patienterne bagefter? Var vores rådgivning præcis, eller er det noget, der halter?

– Vi får et nyt, stort akuthospital, og derfor kunne det være oplagt at have dedikerede sengepladser til forgiftede patienter, som vi fx kunne modtage fra hele regionen. Behandling af forgiftede patienter kræver erfaring og kendskab til området. Hvis vi kunne have det her på Bispebjerg Hospital, ville det være fantastisk. Men det ligger ude i fremtiden.

Det sker ikke hver dag, at man i sundhedssystemet får lov til at starte en ny afdeling

Tilbage til temaforside