TEMA Østerbroundersøgelsen og KOL
Professor Peter Lange, som har stået i spidsen for forskningsprojektet, tester lungefunktionen på en patient.

Unik database giver ny viden om KOL

Et forskningsprojekt, der bl.a. trækker på data fra Østerbroundersøgelsen, vender op og ned på vores viden om lungesygdommen KOL.

Ca. halvdelen af de patienter, der får KOL som ældre, har dårlige lunger allerede som 25-30 årige. Ja, måske er de endda født med nedsat lungefunktion eller har fået det i løbet af barndommen som følge af astma eller infektioner. Det er det opsigtsvækkende resultat af et forskningsprojekt, som danske forskere har gennemført i samarbejde med spanske og amerikanske forskere.

Undersøgelsen, som bl.a. trækker på data fra Østerbroundersøgelsen, giver ny viden om, hvordan sygdommen KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) udvikler sig. Resultater, som vender op og ned på lægernes viden om KOL. Hidtil har opfattelsen været, at sygdommen udvikler sig ved at lungefunktionen gradvis nedbrydes over årtier fra et normalt niveau hos den unge voksne.

To forskellige typer KOL

Ifølge professor, overlæge ved Hvidovre Hospital, Peter Lange, som har stået i spidsen for forskningsprojektet, viser undersøgelsen, at KOL patienterne falder i to ca. lige store undergrupper: En gruppe patienter, der havde normal lungefunktion som 20–40 årige, men som gradvis får nedbrudt deres lungefunktion over årene. Og en gruppe patienter, hvor man allerede inden 30 års alderen kunne måle, at deres lungefunktion var nedsat. Dvs. at nedbrydningen af deres lunger efter denne alder kun er foregået meget langsomt, men fra et lavere niveau. Hos begge grupper skyldes KOL som hovedregel rygning.

De nye resultater en vigtig brik til vores forståelse af en sygdom, som ca. 400.000 danskere lider af.

Enestående data

Forskningsprojektet bygger bl.a. på data fra Østerbroundersøgelsen, som har gjort det muligt at sammenligne målinger af lungefunktionen hos deltagerne med 25 års mellemrum, nemlig i 1976-78 og 2001-2003. Ifølge overlægen er det enestående i verden, at vi i Danmark med Østerbroundersøgelsen har målinger af så stor en befolkningsgruppe over så langt et forløb.

Nye forklaringer – og nye spørgsmål

De nye resultater en vigtig brik til vores forståelse af en sygdom, som ca. 400.000 danskere lider af. Bl.a. kan de forklare, hvorfor det har været svært at vise effekt af medicin mod KOL på fald i lungefunktionen. Peter Lange forklarer:

-Der er lavet mange undersøgelser af, hvordan man kan bremse nedbrydningen af lungefunktionen med medicin. Og her viser det sig, at medicinen hos en del KOL patienter kun har en meget begrænset virkning. Forklaringen kan være, at deres lungevæv allerede var nedbrudt i en ung alder og at nedbrydningen derefter kun sker langsomt.

Peter Lange peger på, at de nye forskningsresultater rejser nye spørgsmål og at der er brug for flere undersøgelser. Resultaterne peger  i retning af at behovet for at udvikle en mere individualiseret behandling af KOL målrettet til netop den type, som den enkelte patient hører til. Resultaterne blev offentliggjort i et af verdens førende medicinske tidsskrifter, New England Journal of Medicine, i starten af juli 2015. I fremtidige publikationer vil forskergruppen fokusere på langtidsprognosen for forskellige undertyper af KOL.

Tilbage til temaforside