VIDEN+

Selvom du ikke mærker noget til din glutenintolerans i det daglige, er det vigtigt at få den diagnosticeret og behandlet med glutenfri kost. Det viser ny forskning.

Bruger vi ressourcerne der, hvor de giver størst værdi for patienten? Det spørgsmål kan vende op og ned på sundhedsvæsenets måde at arbejde på.

Forsøg skal vise, om alternative ’brændstoffer’ til hjernen kan hjælpe diabetes-patienter med at huske bedre.

Center for Translationel Forskning skal bygge bro mellem forskere og klinikere og mellem specialer – til gavn for patienterne.

Yngre og ressourcestærke borgere kommer foran i køen til hospice og lindrende behandling.

Ida Heerfordt satte sig for at undersøge, hvorfor mange mennesker bliver solskoldede, selvom de smører sig med solcreme. Det er der kommet nye solråd ud af.

Fremover bliver det lettere for lægerne at rådgive yngre kvinder med navlebrok – takket være ny forskning fra Bispebjerg Hospital.

Syv år med operationer af ’knasende skuldre’ har givet Idrætskirurgisk Enhed et bedre overblik over, hvem der får den sjældne lidelse – og hvordan behandlingen virker.

Nyt forskningsprojekt undersøger, om nedsat immunforsvar påvirker udvikling af kønsvorter og forstadier til kræft i endetarmen forårsaget af HPV virus.

Aktuelt forskningsprojekt afdækker en tæt sammenhæng mellem organisationsændringer og sygemeldinger blandt medarbejdere i Region Hovedstaden.

Ny forskning peger på et stort behov for retningslinjer for medicin til overvægtige børn.

Forskningsprojekt sigter mod at forbedre og målrette behandlingen af de to folkesygdomme.

Ny forskning viser, at lægerne er ret sikre i deres beslutninger – også når det skal gå stærkt.

Op til 50% af gravide lægger medicin fra sig under svangerskabet. Men det bør ikke ske uden lægens rådgivning, lyder det fra forskerne på Bispebjerg Hospital.

Et kursus i at mestre smerter giver patienter med fibromyalgi både værktøjer og tiltro til, at de kan klare en dagligdag med sygdommen.

Ny forskning kæder for første gang den metaboliske aktivitet i en helende achillessene sammen med, hvornår patienten igen kan køre på sin mountainbike eller spille badminton.

Personlig medicin kan betyde en præcis og effektiv behandling af patienter og kortere indlæggelser.

Stort europæisk fedme-projekt sætter fokus på den betydning, som følelser, stress og motivation har for at holde vægten nede.

Ny forskning viser, hvordan astmamedicin kan virke præstationsfremmende i elitesport. Det kan få betydning for dopingreglerne.

Forsøg med rotter viser, at elektrochok ikke ødelægger hjerneceller, men tværtimod får hjernen til at danne nye celler.

Et forskningsprojekt, der bl.a. trækker på data fra Østerbroundersøgelsen, vender op og ned på vores viden om lungesygdommen KOL.

I Bispebjerg Hospitals have kan patienter med forstadier til hudkræft sidde i læ for vind og vejr og modtage behandling i form af sollys.

Mange ældre er i gang med at træne som led i to store forskningsprojekter på Bispebjerg Hospital.

En stor del af de kvinder, der bliver henvist til hospitalerne med brystsmerter, passer ikke ind i det klassiske undersøgelses- og behandlingsforløb på hjerteafdelingen. To ud af tre kvinder har ikke forsnævringer i hjertets kranspulsåre, som hos mænd er en almindelig årsag til smerter i brystet (angina pectoris).

Danske mænds dårlige sædkvalitet kan måske skyldes kemiske påvirkninger i fostertilstanden. Noget tyder på, at fostre er meget følsomme over for kemiske påvirkninger. Forskerne på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling vil undersøge, om en række af de kemiske stoffer, som vi alle udsættes for i små mængder, kan have en sundhedsskadelig effekt på fostre.

Slidgigt (artrose) kommer ikke primært af slid, men snarere af en betændelsestilstand fx i knæleddet, og derfor er slidgigt en misvisende betegnelse. Med en ny, dynamisk MR scanningsmetode kan lægerne nu få et billede af patientens sygdom, der stemmer langt mere præcist overens med patientens egen oplevelse og symptomer end de traditionelle diagnostiske metoder som røntgen og almindelige MR scanninger.

Forskere på Bispebjerg Hospital har udviklet en ny teknik til at behandle hudkræft. Ved hjælp af laser laver de små, lodrette kanaler i huden. Kanalerne bruges til at få lægemidler ind i huden og dermed behandle hudkræft mere effektivt.

I fremtiden kan du måske få opereret din tarm uden fuld narkose. I stedet lægger lægen en lokalbedøvelse – en såkaldt nerveblokade. Ved at bruge ultralyd, kan man finde præcis de nerver, der skal bedøves og undgå at bruge indgribende metoder som morfin og epiduralblokade.

Et samarbejde mellem virksomheden 2cureX og lægerne på Bispebjerg Hospitals Abdominalcenter K har ført til et vigtigt gennembrud behandlingen af tarmkræft. Ved hjælp af mikro tumorer kan det i fremtiden blive muligt at forudsige hvilke kemostoffer, der virker bedst på den enkelte patient, og dermed give en langt mere effektiv behandling.

Hjerneskanninger af patienter, der spiller terning. Og undersøgelse af ultratynde skiver af hjerne under mikroskop. Det er nogle af de metoder, forskerne på Neurologisk Afdeling bruger for at få mere viden om neurologiske sygdomme som Parkinsons sygdom, Alzheimer og amyotrofisk lateral Sklerose (ALS).

Videncenter for Sårheling er i fuld gang med at afprøve et “levende plaster” til problematiske diabetessår. Det tyder på, at et plaster fremstillet af vækstfremmere fra patienternes eget blod kan fremskynde helingen af sår.

Kirurgerne i Idrætskirurgisk Enhed udfører de højest specialiserede operationer og udvikler hele tiden nye behandlingsformer.
For tiden arbejder kirurgerne på at løse gåden om frosne skuldre.

Fluorescerende kræftceller og nye instrumenter giver blærekræftpatienter et mere skånsomt forløb.
Forskerne på Urologisk Afdeling på Frederiksberg Hospital er i løbet af de sidste år lykkedes med at flytte diagnostik og behandling af blærekræft fra operationsgangen til ambulatoriet – til gavn for patienterne.

Hvad virker? Forskning i fysioterapi handler om at finde de bedste metoder til genoptræning. Senest er der kommet mere fokus på styrketræning – også til ældre – for muskelstyrken er afgørende for at kunne klare sig i hverdagen.

Det handler om livskvalitet: Sygeplejeforskning handler bl.a. om at finde frem til patienternes egne ressourcer og hjælpe dem til at leve bedst muligt med deres sygdom. Og så skal forskningen dokumentere, hvilke metoder i sygeplejen, der virker bedst. Forskningsenheden for Klinisk Sygepleje forsker bl.a. i, hvordan patienter med kroniske og alvorlige sygdomme som kræft og KOL kan få en bedre livskvalitet.

Den nyeste forskning peger på, at nogle af de påvirkninger, fostre udsættes for i livmoderen, kan føre til fedme senere i livet. Måske er kemikalier et missing link til forståelse af fedme.
Forskerne på Institut for Sygdomsforebyggelse forsker i forskellige former for føtal programmering, der senere kan føre til fedme.

Hver fjerde patient får ar-brok efter en mave-tarm operation. Og godt 100 af dem får en såkaldt gigantbrok, der er meget generende. Bispebjerg Hospital har med succes indført en ny metode til at operere selv de største brok.

Trombolysebehandling af blodpropper i hjernen kan redde liv og helbred. Men det er en kamp mod uret. Trombolyseteamet på Bispebjerg Hospital har forbedret tiden fra patienten kommer ind, til behandlingen er i gang, radikalt. To gange har teamet sat verdensrekord – sidst med en tid på 6 minutter og 44 sekunder.

Mange tusinde danskere bliver hvert år smittet med en kønssygdom. Hos Klinik for kønssygdomme på Bispebjerg Hospital kan de blive undersøgt og behandlet – og få mulighed for at tale med en patientrådgiver, når sygdommen vender op og ned på livet.
Klinik for kønssygdomme forsker også i kønssygdomme – bl.a. i sammenhængen mellem kønsvorter og kræft.

En øm knæsene eller en sprængt achillessene? Flere hundrede tusinde danske motionister overbelaster hvert år deres sener og muskler. Og det kan tage lang tid at hele kroppens elastikker.
Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital forsker i, hvordan man bedst kan forebygge og genoptræne skader i senerne. Styrketræning er svaret.

Hver femte dansker lider af kroniske smerter – og hos en del af patienterne kan man ikke finde nogen oplagt forklaring. Måske fordi nervesystemet udvikler en smerteoverfølsomhed og begynder at sende signaler til hjernen om smerter, som ikke stammer fra skader eller sygdom i kroppen. Forskere fra Parker Instituttet skal nu undersøge, hvordan smerter forarbejdes i hjernen.

Jetlag, søvnforstyrrelser og vinterdepression opstår, når vores indre ur går i utakt. Hjernens ur har betydning for vores døgnrytme og velbefindende – og for kræft og sygdomme i nervesystemet.
Klinisk Biokemisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler er langt fremme med forskning i, hvad hjernens ur betyder for sygdomme i nervesystemet.

Zelo Fase 1 enhed på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler tilbyder gratis faciliteter til afprøvning af lægemidler på mennesker, og sammen med Dantrials ApS har enheden stor erfaring i at samarbejde med medicinindustrien. Det offentligt-private samarbejde er en vigtig brik i regionens indsats for at få flere medicinafprøvninger tilbage til Danmark

Flere tusinde danskere går og falder om uden at fejle noget, og mange patienter besvimer pludseligt, når de for første gang skal stå ud af sengen efter en operation. Ofte er der tale om en synkope: Nervesystemet kortslutter . . .

Hvad har sport og hjertesygdomme med hinanden at gøre? Har atleter større eller mindre risiko for at dø af en hjertesygdom? Få svaret her og se, hvordan hjertespecialisten tester en topidrætsmand fra OL-landsholdet i håndbold.

VIDEN+ går denne gang tæt på astma: Test din viden, se hvordan en løbetest foregår og hør patienten fortælle om, hvordan det er at være med i forskningsprojektet MAPOut II.