Portræt
Hver anden uge holder neurologer og radiologer en fælles konference, hvor de gennemgår de svære kroniske patienter og træffer beslutninger om behandling. I midten ses Hanne Christensen.

Behandlingen skal passe til patienterne

Behandlingen af apopleksipatienter bliver gradvist bedre – takket være forskning og samarbejde på tværs.

Styrken i den apopleksi-forskning, professor, overlæge dr. med. Hanne Christensen og hendes medarbejdere på Neurologisk Afdeling udfører, ligger i, at den udgår fra patienterne og den kliniske praksis. Ifølge overlægen betyder den tætte interaktion med klinikken, at forskningen umiddelbart giver mening for alle involverede.

Kan omsættes direkte

De forskningsprojekter, enheden arbejder med, sigter mod at forbedre undersøgelse og behandling af apopleksipatienterne, og resultaterne kan ofte omsættes direkte i praksis.

-Vi arbejder hele tiden på at udvikle metoder, der er skånsomme, følsomme og hurtige til at undersøge og behandle patienter med apopleksi, fortæller Hanne Christensen.

Undersøgelse og behandling af apopleksipatienter sker i et tæt tværfagligt samarbejde med bl.a. psykologer, terapeuter og sygeplejersker, der sammen betjener apopleksiafsnittet. Desuden arbejder neurologerne tæt sammen med andre specialer, fx radiologer, om at forbedre billeddiagnostikken gennem mere præcise og patientvenlige undersøgelser.

Vi arbejder hele tiden på at udvikle metoder, der er skånsomme, følsomme og hurtige til at undersøge og behandle patienter med apopleksi.

Mere præcis behandling

Et eksempel er et samarbejde mellem neurologer og røntgenlæger om at udvikle metoder til at dokumentere, hvilke hjerneblødninger, der sandsynligvis vil vokse. Forskerne har videreudviklet en metode, som hjælper med at forudsige, om en hjerneblødning vil vokse: Spot-sign diagnostik. Det betyder, at lægerne kan lave en mere præcis forudsigelse og på den baggrund tilbyde den rigtige behandling.  Et andet eksempel er et forskningsprojekt, der undersøger, hvordan nye MR-scannings metoder kan bidrage til en mere følsom undersøgelse af små blodpropper i hjernen. Med den nye metode kan laves mere sikre forudsigelser af risikoen for, at en patient med symptom på en forbigående blodprop i hjernen, vil få en ny blodprop. Det giver mulighed for en mere præcis behandling.

Kræver personlig kontakt

Professor Hanne Christensen lægger stor vægt på samarbejde på tværs af specialerne omkring patienterne:

– Jeg tror ikke på, som nogen gør, at det er en god idé at sende scanningsbillederne af sted til Australien og få dem beskrevet der. Et godt samarbejde kræver personlig kontakt, da patientens billeder skal tolkes i lyset af symptomerne. Det kræver at lægerne har et etableret samarbejde og helst er i samme rum, understreger Hanne Christensen.

Dette afspejler sig også i samarbejdet på tværs af specialer, som praktiseres på Neurologisk Afdeling.  Hver anden uge holder neurologer og radiologer en fælles konference, hvor de gennemgår de svære kroniske patienter og træffer beslutninger om behandling. Og det sidste nye tiltag er, at der nu er en røntgenlæge med pr. telefon på neurologernes morgenkonference.

Ifølge Hanne Christensen gør samarbejdet med alle faggrupper på Røntgenafdelingen det muligt at undersøge og behandle akutte patienter hurtigere end før, samtidig med at speciallægerne kommer i front til de mest syge patienter.

– Det giver bedre – og hurtigere – forløb – og samtidig stiller det krav om systematisk oplæring af yngre kolleger, slutter professoren.

Samarbejdet med alle faggrupper på Røntgenafdelingen gør det muligt at undersøge og behandle akutte patienter hurtigere end før.

Tilbage til temaforside