Portræt
Jon Trærup Andersen kan godt lide at spille på et af de to klaverer, der står i Uddannelsescenteret på Bispebjerg Hospital: Jeg sidder af og til og spiller og synger. Det lyder ikke særlig godt, og jeg gør det helst, når folk ikke ser det. Og der er ingen patienter i nærheden, jeg kan genere.

Et spændende dyk ned i vores personlige data

For Jon Trærup Andersen er klinisk farmakologi også matematik, statistik og et spændende dyk ned i vores personlige data. På den måde kan man hjælpe millioner af mennesker.

For 1. reservelæge, lektor, ph.d., Jon Trærup Andersen er registerforskning det område, hvor man virkelig kan gøre en forskel for rigtig mange mennesker. Også i langt større omfang, end det statistiske arbejde med vores alle sammens data umiddelbart lyder til. Men han begyndte et helt andet sted.

– Jeg begyndte at læse økonomi, men jeg fandt hurtigt ud af, at det var virkelig kedeligt! Jeg havde ellers været glad for matematik, og på studiet lærte jeg at programmere i statistikprogrammer. Men jeg holdt op efter et års tid. Så fik jeg et job, hvor jeg arbejdede med handicappede børn. Og jeg tænkte, at det var da fantastisk, jeg måtte prøve at søge ind på medicin, og kom ind.

Matematik og medicin

Jon gennemførte medicinstudiet og turnus, og havde en idé om, at han ville være kardiolog. Men han havde også en stor interesse for farmakologi, og på Rigshospitalet gik det hele op i en enhed.

– Jeg kontaktede Klinisk Farmakologisk på Rigshospitalet for at lave en ph.d., og talte med professor Henrik Poulsen. Da han hørte at jeg havde læst økonomi og havde haft programmering og statistiksprog sagde han, at jeg skulle da bruge det i den kliniske farmakologi også. Og det faldt mig nemt. Man bruger matematik, medicinsk viden og logisk tænkning. Så det samlede alle de ting, jeg syntes var fantastiske.

– Pludselig kunne jeg se, at andre mennesker muligvis kunne bruge det, jeg lavede. Ikke bare 10 eller 20 på en stuegang, men måske millioner i Afrika. Det syntes jeg var fantastisk.

Skaber nye metoder

– Der er mange der mener, at når man laver registerstudier, så er det bare lige ud af landevejen, man regner på nogle tal og får nogle resultater. Men det, vi i høj grad arbejder med, det er at skabe nye metoder til at få de bedst mulige resultater. Nye veje. Hvordan kan vi udelukke støj i data.

– Det er ikke i så mange lande, at det er muligt at forske i graviditet og lægemidler. Vi kan noget forskelligt alle sammen, fordi vi arbejder med forskellige registre og gør det på forskellige måder. Men jeg synes det er fantastisk, at læger i Asien, Afrika eller Danmark måske kan hjælpe deres patienter lidt bedre på baggrund af den forskning, vi laver her.

Man bruger matematik, medicinsk viden og logisk tænkning.

Unik registerforskning

Den danske registerforskning er ret unik i international sammenhæng. Vi kan nemlig forske i danskernes vaner og dagligdag på baggrund af vores personnumre, og det giver mulighed for at se os efter i detaljer.

– Vi må ikke lave praktiske, medicinske forsøg med gravide, men registerforskningen er utroligt detaljeret, fordi så mange facts er tilgængelige og kan kobles sammen via vores cpr-nummer. Vi kan identificere kvinder, der har været gravide, hvor langt deres svangerskab har været, hvilke lægemidler de har indløst på apoteket, hvilke sygdomme de har, hvilken uddannelse de har, m.m. Derfor kan vi sammenstille meget præcise billeder af svangerskabets forløb og medicinforbruget før, under og efter graviditeten.

Gerne endnu flere data

Selv om der er adgang til mange registre, f.eks. apotekernes, er der stadig huller i forskernes viden.

– Vi mangler data om de lægemidler, patienterne får under indlæggelse. Vi arbejder hårdt på at få dem, men det er ikke lykkedes endnu. Ligesom vi heller ikke har adgang til laboratoriedata og blodprøver. Med de data kunne vi sige mere om, hvorfor kvinder fx får misdannede børn. Det er noget af det, vi arbejder på, at få endnu flere data, så vi kan lave endnu mere præcise analyser.

– Savner jeg patienterne? Det har aldrig været et fravalg fra min side, men jeg prøver at lave kliniknær forskning, så der er kort vej til patienterne, siger Jon.

Vi må ikke lave praktiske, medicinske forsøg med gravide.

Tilbage til temaforside