Portræt
- Vi har opnået rigtigt meget med vores fælles forskningsindsats i forhold til forståelsen af patienter med fibromyalgi, siger overlæge Kirstine Amris.

Rehabilitering er vejen frem for et liv med kroniske smerter

Kroniske smerter er et tema, der går som en rød tråd i Kirstine Amris’ karriere, både på Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, og i dag på Parker Instituttet.

Smerter kan opstå helt logisk som følge af et sår, en skade eller lidelse. Men de kan også være svære at bestemme og sætte navn på, selv om patienten må leve med dem hver dag, døgnet rundt, året rundt.

Overlæge Kirstine Amris har i mere end 20 år forsket i og behandlet kroniske smerter, et område, hvor patienterne typisk ikke møder stor forståelse i sundhedssystemet. Hendes kliniske og forskningsmæssige indsats er koncentreret om vurdering og multidisciplinær rehabilitering af patienter med fibromyalgi og andre former for kroniske smerter.

Kirstine Amris blev læge fra Københavns Universitet i 1987, speciallæge i intern medicin i 1997 og i reumatologi i 2005. Fra sin tidligere ansættelse i Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre i København (RCT), der i dag hedder Dignity, har Kirstine Amris et grundigt kendskab til kroniske smerter hos torturofre.

De kropslige skader i centrum

– I 1992 blev jeg headhuntet til at behandle flygtninge, der havde fået asyl i Danmark og som kom i betragtning til behandling på RCT. I starten var det ikke flygtninge fra Mellemøsten, men fra Sydamerika – Chile, Uruguay, Argentina. De kom typisk fra universitetseliten, og hvor det at have været tortureret af regimet viste, at man havde gjort modstand. Der var en fælles forståelse af det, man havde været igennem.

– I dag er det jo tortur by random, og det er oftest de fattigste, det går ud over. Torturofrene kommer i dag typisk fra Afghanistan. Hvis de har været i regimets eller oprørsgruppers varetægt er de ofte stigmatiseret, og vil blive afvist af deres lokalsamfund. På den måde er der sket et skred i torturens sociale effekt.

Problemet i Danmark er en manglende forståelse af, at rehabilitering er nødvendig.

Ingen forståelse for kroniske smerter

– Mange af dem var mishandlet fra top til tå. De blev dengang behandlet for deres helbredsrelaterede senfølger, og væsentligst mødt af psykologer og psykiatere. Men deres kroniske fysiske smerter var der ingen forståelse for. Det var en af grundene til, at jeg forlod RCT. Det er helt afgørende med en tværfaglig indsats i rehabiliteringen af torturoverlevere, og at anerkende torturofrets smerter som en fysisk problemstilling i det behandlingssamarbejde – ikke som en psykologisk manifestation af torturtraumet.

Kirstine Amris kan se en klar fællesnævner for torturofre og patienter med fibromyalgi, som hun arbejder med i dag.

– Ja, det er der i høj grad. Eftervirkninger af torturen blev væsentligst set som en psykologisk problemstilling. For mig var det de kropslige skader, der var i centrum, men der var ikke meget forståelse for at se deres kroniske smerter som en fysisk sygdom. Det er samme problemstilling, fibromyalgipatienter møder i systemet i dag.

Observation og rehabilitering

Siden 2006 har Kirstine Amris været ansat som overlæge på Frederiksberg Hospitals Reumatologiske Klinik samtidig med, at hun forsker på Parker Instituttet. Her forsker hun og en række kolleger i fibromyalgi, og der bliver løbende arrangeret to-ugers tværfaglige kursusforløb for fibromyalgipatienter.

Det er mennesker, der bliver mødt af en verden præget af mistro og mistillid, og som på grund af smerter oftest har motoriske færdigheder i almindelig dagligdags aktivitet, der svarer til den nedre grænse for 70-80 årige. Fibromyalgipatienter er reelt kun 45 år gamle i gennemsnit.

– Problemet i Danmark er en manglende forståelse af, at rehabilitering er nødvendig, hvis de her mennesker skal have det bedre. Der skal et bio-psykosocialt perspektiv til, for patienternes omgivelser spiler en stor rolle. Fibromyalgi er uhelbredeligt, men man kan gøre meget for at få patienterne til at lægge en ny strategi for deres hverdag og bruge deres kræfter bedre, så de får et bedre liv.

Unik indsats på Parker Instituttet

Det arbejde, der bliver udført på Parker Instituttet i dag er unikt, mener Kirstine.

– Vi har en tværfaglig forskerstab, der bl.a. omfatter læger, fysio- og ergoterapeuter og sygeplejersker, som har hver deres fokusområde og synsvinkel på patienternes smerte og funktion. Vi er fx de første, der har anvendt observationsbaserede målinger af fibromyalgipatienternes funktionsevne i almindelig daglig aktivitet – en vurdering, der hos smertepatienter oftest foretages vha. spørgeskemaer.

– Der er ikke sket noget kvantespring på behandlingsområdet, men vi har opnået rigtigt meget med vores fælles forskningsindsats ift. forståelsen af patienter med fibromyalgi, herunder hvor meget smertetilstanden influerer på funktionsevnen hos denne patientgruppe. Vores arbejde har indtil nu udløst to mastere, to ph.d.’er og min doktordisputats, som jeg skal forsvare til december. Vi har fået publiceret en del artikler om det, også i tidsskriftet Pain i 2011, hvor den udløste en editorial (ledende artikel, red.), siger Kirstine Amris.

For mig var det de kropslige skader, der var i centrum.

Tilbage til temaforside