Tal og fakta

Er det en god idé at undgå gluten?

’Gluten avoiding trend’ betegner en tendens til, at mennesker, som ikke lider af cøliaki, alligevel forsøger at undgå gluten i kosten.

Der er en del forvirring omkring gluten og glutenintolerans. Her sætter vi begreberne på plads:

  • Personer, der har fået konstateret glutenintolerans (cøliaki) skal leve glutenfrit – der findes efterhånden en del produkter fremstillet uden gluten. De kan være dyrere og sværere at få fat på, men det kan sagtens lade sig gøre at leve glutenfrit.
  • Cøliaki skal ikke forveksles med en anden tilstand, som kaldes ikke-cøliaki- gluten overfølsomhed (non-celiac gluten sensitivity). Nogle mennesker lider af en form for overfølsomhed over for glutenholdig kost og får det bedre på en glutenfri diæt, men deres immunsystem og tarm reagerer ikke som ved cøliaki.
  • ’Gluten avoiding trend’ betegner en tendens til, at mennesker, som ikke lider af cøliaki, alligevel forsøger at undgå gluten i kosten. Der er ikke nogen kendte helbredsgevinster forbundet med at leve glutenfrit, hvis man ikke lider af cøliaki.  Der er ikke forsket så meget i, hvad en glutenfri kost gør ved raske mennesker. Men det kan være vanskeligt at få de fibre, sporstoffer og vitaminer, man har behov for, gennem en glutenfri kost. Hvis man vælger en glutenfri kost, er det derfor vigtigt at være opmærksom på at få de rette vitaminer m.v. Desuden kan det blive umuligt at påvise en evt. uopdaget cøliaki.

Kilde: Overlæge og specialist i mavetarm sygdomme Jüri Johannes Rumessen, Herlev og Gentofte Hospital.

 

Foto: Carlos Muza on Unsplash

Tilbage til temaforside